Gharieni fejrede sit 25-års jubilæum i 2016

Trendskabende nyskabelser, luksusdesign og bedste kvalitet inden for spa, skønhed og wellness er Gharienis varemærke. Vi tager wellness til næste niveau.

Fra 1992 og til nu – en succeshistorie

Det, der startede som et rent kommercielt foretagende under navnet “Electro-Medical Gharieni” og et enkelt produkt, førte til forespørgslen efter en dialysebriks “made by Gharieni” og skridtet videre til produktion af medicinsk udstyr. Det oprindelige sortiment af behandlingsbrikse til kosmetisk kirurgi, lægeklinikker samt fysioterapi og fodpleje er grundlaget for det, Gharieni Group har udviklet sig til i dag. Ved at bygge videre på dette fundament år efter år har Gharieni Group formået at sprede sig til nyt behandlingsudstyr med fokus på at levere topavanceret og moderne designløsninger til et stadig stigende kundesegment.

Udvidelse til nye markeder

Det seneste årtis voksende marked for wellness og skønhed motiverede vores designteam til at udfordre sig selv og udvikle og fabrikere den første innovative wellness- og behandlingsbriks, MLW Classic, der siden er blevet en kvalitetsstandard i branchen. Dette første produkt har siden ført en omfattende ekspansion med sig, og i dag tilbyder vi et bredt sortiment af wellnessbrikse, der altid integrerer kvalitet og funktionalitet i et unikt design.

Global tilstedeværelse

En stigende efterspørgsel efter vores unikke produkter har medført en betydelig global ekspansion med etablering af kontorer i USA, Dubai, Holland og Frankrig. I Tyskland har vi desuden udvidet til Ettlingen i Sydtyskland. Derudover har vi et vidt forgrenet netværk af salgspartnere over hele Europa, der gør det muligt for os at levere enestående service og rådgivning.
Som deltager i og ofte sponsor for store internationale messer og spabegivenheder både på nationalt og internationalt plan har vi direkte adgang til og eksponering for nye tendenser og produkter som en integreret del af vores verdensomspændende markedsføringskampagner.

Suveræne wellnesskoncepter

Siden 2010 har vores team af eksperter udviklet komplette wellnesskoncepter til vores behandlingsbrikse og -udstyr og integreret supplerende tilbehør og behandlingsfunktioner. Lanceringen af vores MLX Quartz-briks, også kendt som Psammo-konceptet, har oplevet en fantastisk succes og har i bogstaveligste forstand startet en global spatrend. En anden af de milepæle, vi har nået, var lanceringen af vores HydroSpa Collection baseret på produktet Corian®, der giver en vandtæt og ubrudt overflade, samt udvalgte vandkoreografier. Vores kollektioner Libra og Pedi Spa har fået stor opmærksomhed og anerkendes som ægte nyskabelser inden for hydroterapibehandlinger.

Gharieni i dag

I dag har Gharieni Group et fremragende internationalt ry, og koncernens produkter påskønnes og roses ikke kun af luksushoteller og -spasteder over hele verden, men også af vores kunder i kosmetiske klinikker og lægepraksisser. Dette motiverer os konstant til at producere og udvikle de bedste og mest unikke produkter i alle disse sektorer.

Succes er pladskrævende

Vi har for nylig udvidet med 4.500 m² produktionsfaciliteter i vores hovedkvarter i Moers, Tyskland, for at opfylde den stigende efterspørgsel efter vores produkter. Her – og også andre steder i verden – har vi et komplet showroom, der viser hele vores sortiment af brikse og borde.